En synlig forskel med en arbejdsgiverbetalt skærmbrille
De fleste medarbejdere bruger dagligt mange timer foran skærmen, og det kan medføre både trætte og irriterede øjne samt hovedpine.
Disse gener kan ofte afhjælpes med en skærmbrille.
Skærmbriller er specielt designet til at give dine øjne de bedste arbejdsforhold foran skærmen.
Skærmbriller er tilpasset den aktuelle skærmafstand og har et bredere felt med læsestyrke,
der er placeret højere i brilleglasset i forhold til almindelige briller til hverdagsbrug.
Hvis du kan genkende følgende situationer, så har du sandsynligvis brug for en skærmbrille.
- Du sidder bøjet ind over bordet for at kunne læse bogstaverne på skærmen med din læsebrille.
- Du lægger hovedet tilbage (knækker i nakken) for at finde det felt i dine almindelige briller, som du kan se skarpt med.
- Du har vanskeligt ved at stille skarpt på computerskærmen.
De fleste medarbejdere under 40 år vil normalt kunne bruge deres almindelige briller foran skærmen,
men ved 40-50 års alderen bliver øjets linse mere stiv og ufleksibel, hvilket gør det sværere at fokusere tæt på, som når man skal læse.
Hvis du har almindelige briller, skal du ofte have skærmbriller når du begynder at opleve synsproblemer foran skærmen, selvom du har dine briller på.
Viser din synsprøve, at du har brug for en skærmbrille, vil din arbejdsgiver betale for brillen i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse
STEL
Stel der er omfattet af aftalen med Profil Optik, er fra mærkerne D. Arnesen og AI, og de kan ses på Profil Optiks hjemmeside standard stel
Ønsker du et stel, som ikke er omfattet af aftalen, kan du frit vælge mellem alle stel i butikken og selv betale prisforskellen. Du får 30% rabat på denne prisforskel.
TIP!
For meget tid foran skærmen kan give trætte og anstrengte øjne. En simpel huskeregel er 20-20-20-reglen:
Kig væk fra skærmen hvert 20. minut i 20 sekunder på noget der er 20 fod væk (langt væk).